Nikolaus
(julemanden)

Nikolaus 
 

Vores julemand stammer egentlig fra Nikolaus eller som man siger i Holland Sinter Klaas.
Hollændere tog Sinter Klaas med til USA og dér blev han til Santa Claus,
som jo er forbillede for vores julemand.
Nikolaus som jeg vil kalde ham, var biskop i Myra i Lilleasien.

Der er mange legender om Nikolaus, hvordan han har opvækket døde og især hjulpet fattige.
Han ses tit med en sort hjælper,
det fortælles, at han hjalp en etiopisk forældreløs slave,
som derefter forblev Nikolaus tro til sin død.

Nikolaus

Nicolaus døde 6. december ca. år 340, blev begravet i Myra.
og blev senere kåret til helgen.
Hans jordiske levninger blev i 1087 stjålet af nogle søfolk, der tog dem med til Bari i Italien,
på det tidspunkt, hvor Spanien og Italien hørte sammen.
Hollænderne har utvivlsomt lært ham at kende i den tid,
hvor Holland var under Spanien og forbinder ham derfor med dette land.

Nikolaus er blevet skytshelgen for skoleelever, søfolk, handelsfolk og rejsende.
Det første bevis for, at det er børnenes dag den 6. december har man fra Dordrecht i Holland fra 1360.
På den dag blev der udnævnt en børnebiskop, der var med til at dele mad og gaver ud til de fattige børn,
og dette fortsatte til den 28. december som også kaldes de uskyldige børns dag.
Senere fortsatte man med at give alle børn gaver,
hvad der har udviklet sig til det gaveorgie, som vi har i dag.

Nikolaus

   Omkring den 15 - 22 november kommer den hollandske julemand, Sinter Klaas,
nogle steder kaldet Nikolaus med sit følge på sit årlige besøg.
Han kommer hvert år klædt i rød bispekappe og bispehue med båd fra Spanien,
til hver en stor og lille havn  i Holland.
Hans følge består af et antal sortmalede hjælpere, "mohr"er eller "Svarte Piet"er (sorte Per),
der er klædt i middelalderlige pagedragter.
Efter at Sinter Klaas er gået i land, rider han gennem byen med sit følge.
Et orkester spiller specielle Sinter Klaas melodier,
børnene på gaden kan synge med.
Rundt om optoget løber Piet'erne og uddeler pebbernødder og smålækkerier til børnene.

i sne

  I Holland og i nogle af de katolske dele af verden, hvor man fejrer Sinter Klaas
har han meget travlt i  tiden før den 6. december.
Hver en skole og hvert et sygehus og alderdoms-hjem skal have besøg af Sinter Klaas og Piet'erne,
og skolebørnene gør meget for at overraske dem.
De laver papier-huer, der ligner dem, Piet'erne går med,
og de opfører små teaterstykker eller fremsiger digte for den hellige mand, når han kommer i klassen.
Naturligvis er han også at finde i de store varehuse.
Børnene sætter deres velpudsede sko frem hver aften i den tid,
og i skoen er der ofte en tot hø eller en gulerod til hans hest,
og så håber de, at Sinter Klaas har hørt fra Piet, der hele året er aktiv i det skjulte,
at de har været søde og fortjener en lille gave i skoen.

taget

Hver nat rider Sinter Klaas på sin hest over tagene
og sender en tynd Piet ned i skorstene med små gaver.
I dagene op til den 5. december har butikkerne længe åbent,
for om aftenen den 5. kommer Sinter Klaas på sin skimlede hest
og stiller en sæk med rigtige gaver uden for døren.

glansbillede

Man giver hinanden gaver denne aften,
og på gaverne står ofte ingen navne, men pakkerne er pakket ind,
så man kan gætte hvem gaven er til,
f.eks. kan en bog laves om til en fodboldstøvle ved hjælp af papmache
eller der skrives et hjemmelavet digt der passer på personen der skal modtage den.
I mange familier gør man virkeligt et stort forarbejde til denne aften.

I en del af det katolske Tyskland kommer Nikolaus ind i huset den 5. om aftenen
med sin sæk, sit ris og sin store tykke bog,
I bogen står alt om, hvordan børnene i huset har været i det forgangne år.
Der bliver læst op af bogen, børnene fremsiger måske et lille digt som de har lært udenad,
og så må man se, om der er ris eller gaver til børnene.

nisse

 I disse år har Sinter Klaas fået selskab af julemanden,
og mange hollændere er bange for at julemanden skal vinde.
Julen fejrer hollænderne for det meste  som en hyggelig familie komsammen,
dog er der i enkelte hjem ved at komme en ide om, at man
også skal give gaver til jul, "ligesom man gør i andre lande",
men det er ikke nødvendigvis juleaften,
men den dag i julen, hvor man er sammen med dem, men gerne vil veksle gaver med.
Mange steder i det katolske Tyskland får man både gaver den 6. og den 24 eller 25.
I Spanien er det som regel de hellige 3 konger der kommer med gaverne den 6 januar,
ligesom de kom med gaver til jesus barnet.


 

Spekulatius og brune kager

kager

   I juletiden spiser man især i Tyskland og Holland
en art småkager der hedder spekulatius.
En legende fortæller, at biskob Nikolaus reddede sin hjemby for hungersnød.
Han overtalte nogle handelsfolk til at  give byen noget mel til brød.
Da handelsfolkene sejlede videre opdagede de,
at sækkene stadig var fulde af mel, de blev så taknemmelige at de,
da de kom hjem til Holland
 fremstillede et specielt bagværk,
 bl.a. af de krydderier, som man havde hentet i Tyrkiet.
  De første spekulatius forestillede Sinter Klaas i fuldt ornat, men nu kan man få alle mulige figurer.
Speculatiusformene laves af træ
og man kan ofte se dem hænge til pynt i køkkenerne året rundt, når de  ikke bruges.
Ud fra disse spekulatiuskager, der efterhånden findes i mange typer,
stammer  vore egne brunekager og pebernødder formodentlig,
da det jo også er kager der kun spises til jul
og indeholder krydderier fra "den fremmede verden".
De små speculatius småkager er med  huller i,
så de kan hænges på juletræet.
Hollandske speculatius (firkantede brune kager)
kan nu købes i næsten alle supermarkeder i Danmark.

Links til:

Julehjerter flettede

Jul i kirker og hjem

Happyday juleideer

Sinter Klaas i Holland (hollandsk)

Link til andre julesider


Mitra

Webmaster