Karneval  eller  Fastelavn?

Romersk maske fundet i Køln
Romersk maske 
fra omkring år 0
fundet i Køln
 

Når en dansker hører ordet karneval, tænker man måske på pinseoptog,
på Karneval i Rio og Venedig eller Mardi Gras i New Orleans

de fleste tænker ikke på at ordene karneval og fastelavn

egentlig er 2 ord for den samme kristne religiøse fest,
som især fejres i hele den katolske verden.





                    skib                 Formodentlig et romersk "Narreskib"
                          fundet i Køln

FASTELAVN/KARNEVAL
Både fastelavn og karneval betyder før faste tid. 
På tysk hedder det bl.a. Fastnacht, Fastelovend, Fasching og Karneval.
Fastelavn betyder aftenen før fasten og ordet karneval stammer fra italiensk og betyder farvel til kødet (carne vale), men da det også minder om carrus navalis, skibsvogn, har man sikkert brugt navnet karneval for at få folk med på, at nu skulle det være en del af den kristne tilværelse,
det samme som man gjorde med den hedenske fest,
 
som man havde om vinteren og som blev til vor kristne jul.
Mardi Gras betyder fede tirsdag, og det hentyder til, at tirsdagen
 er den sidste dag inden fasten
og dermed den sidste dag,
hvor man kunne spise f.eks. lækkert fedt bagværk som  
fastelavnsboller eller Berliner pfankuchen


BAGGRUNDEN
En fest, hvor man udklædt drog i optog, har man haft længe før vor tidsregning.
Menneskers ønske om at forklæde sig og spille en anden rolle end den daglige, var og er almindeligt i de fleste kulturer.  Både fra  Babylon og Ægypten har man beretninger
fra langt før vor tidsregning. Fra Babylon lyder det:
I de dage bliver der ikke malet mel,  slaven bliver ligestillet med sin herre,
og slaven går ved siden af sin herre.
De mægtige og de lavtstående bliver lige mænd.
Fra det gamle Ægypten ved vi, at man drog rundt

med p
rægtigt smykkede skibe på hjul skibsvogne (carrusnavalis).
      Herfra kom den karnevalslignende fest til Rom
Fra Rom spredtes festen ud over det meste af Europa og bl.a. til Køln, der dengang var en
vigtig by, og som romerne holdt besat
fra ca. år 50 f.Kr. til ca. 400 e.Kr.
frise
Frise fra Køln

       maleri
               Karneval i Køln 1509
         TIDSPUNKTET
Tidspunktet for påsken  blev fastlagt i år 325 ved det katolske koncil i Nicäa.
Man vedtog,  at påskesøndag skulle være første søndag
efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Ved koncilet i år 600 vedtog man en 40 dages faste periode før påsken,
 og i år 1091 blev det vedtaget, at de 6 søndage
ikke skulle være fastedage og
  hurtigt blev den hedenske karnevalsfest en del af den fest, man havde før fasten.
Før fasten har man spist og drukket godt, og efterhånden er mange forskellige vinter afskeds og frugtbarheds-fester  gledet ind, som en del af denne før fastetid, 
der er blevet til det karneval, vi kender idag.
Der har været forskellige karnevalstraditioner i de forskellige lande og byer, og
  disse traditioner har igen udviklet sig forskelligt. Oprindeligt fejredes karnevalet kun de sidste 3 dage før askeonsdag, før man skulle faste

                                                   


KIRKEN OG KARNEVAL
Kirken har mange gange lavet forbud mod udklædninger

 bl.a. i 500 tallet, i 742 og omkring år 900.
Fra det 1000 århundrede bliver Fastelavn nævnt i den kirkelige katolske liturgie, men alligevel er der efter den tid også mange forbud, men de bliver sjældent overholdt, heller ikke i klostrene.
Man festede videre med eller uden udklædning.
Nu til dags er det en katolsk fest.
Paven har modtaget flere karnevalsforeninger i audiens.
I Tyskland (som jeg bedst kender til) går den katolske kardinal i Køln aktivt ind i løjerne og flere katolske præster er med i løjerne
og optræder udklædte med vittigheder.
Før festerne rigtig tager fat bliver karnevalsforeningernes
 faner og bannere velsignet i Kølns domkirke

                     prast                                            
Katolsk præst (Diakon), der arbejder i kirken til hverdag,
men optræder som en meget populær, vittig tysk klovn
ved
store og små karnevals forestillinger og i TV.
Han er også set i ornat,som pavens medhjælper i Peterskirken

   forside
Forside til et karnevalsalbum Køln 1904         
RIGTIGT KARNEVAL
Karneval eksisterer normalt kun i katolske egne,  da det var en af de fester, der blev forbudt under reformationen, før den tid var der også optog og anden form for karneval  i Danmark. Selvom karnevallet blev forbudt i Danmark, blev det dog ved i flere hundrede år  i strid med den evangeliske kirke,  som ville have det afskaffet.
I slutningen af 1900 tallet har man flere steder i Danmark, men også enkelte steder i udlandet, startet en sommerfest, som kaldes karneval, men man har ikke hele befolkningen med, som i de katolske lande, hvor kirken står bag.
Vi har dog stadig en fest for børn, når vi til fastelavn  slår katten af tønden.
KATOLSK KARNEVAL
Den største del af hele verdens katolske befolkning
  er på gaderne fastelavns søndag og mandag.
Steder der især er kendt for deres fester er bl.a. følgende lande:
Tyskland, Italien, Spanien, Kroatien, Schweiz, Zypern, Hvide Rusland, Litauen, Ungarn, Frankrig, Belgien, det sydlige Holland og Brasilien
At der alene i Europa i karneval og fastelavnstiden  er mange millioner  mennesker på gaderne, det hører man ikke meget om i Danmark, så der er mange danskere,
der bliver overraskede, når de i vinterferien dumper ned i et karneval på skipisterne i alperne eller på de Canariske øer.
Derudover skal man være opmærksom på, at der stadig findes en del katolikker der  faster i 40 dage, især i klostre, men ellers 1 eller 2 dage om ugen i fastetiden.
Da vi selv boede i Bonn 1976-1987, opdagede vi, at der var 2 dage om ugen, hvor vi ikke kunne invitere gæster, hvis menuen ikke bestod af fisk.
I fastetiden spiser men ikke kød!
Teneriffa
     Karneval på Teneriffa

            nicenat
Blomsterfesten i Nice ved nat
KARNEVAL TURISTME
De fleste steder er  det kun lokal befolkningerne 
der er med,    
 men i bl.a. Rio, Nice, Venedig og på  Teneriffa laver man nogle fester,
som  især er for turisterne, og det er derfor vi hører om disse steder.
I Venedig er langt de fleste udklædte udlændinge,
og ikke den lokale befolkning.
 I Rio har den lokale befolkning overhovedet ikke råd til at se eller være med i de store parader, også de, har helt andre måder at fejre karnevallet på.
        Jeg har talt med brasilianere, der fandt karnevallet i Køln og Bonn bedre, end det de kendte hjemmefra, for i Køln var alle med og alle på gaderne udklædte, det skete ikke, der hvor de kom fra. Andre brasilianere har fortalt mig at billeder af karneval fra det sydlige Tyskland, ligner det, de kender fra deres hjembyer i Brasilien, og at det næsten kun er
 i Rio at man danser samba, i andre dele af Brasilien danser man andre danse.  


KARNEVAL I RIO
I Rio har man 3 nætter med optog i den store Sambadrom,
det er såkaldte sambaskoler, der konkurrerer med hinanden
om at vinde,
hvem der gør det bedst og er flottest.
      Hver gruppe kan bestå af flere tusinde  deltagere, 
ruten er 800 m lang og turen tager deltagerne
  80 minutter at danse igennem.
Udlændinge har også mulighed for at være med.
Langs dromen er der bygget tribuner, der har  

loger, som man kan købe eller leje til høje priser.
  Rio  rio3    
                       2 Billeder fra optoget i Rio

guldkjole    
Korio    rio2
Karnevalsbilleder fra Brasilien
Bonelina

SAMBA OG KARNEVAL

I Danmark forbinder man ofte ordet karneval  med Rio.
  Karneval i Rio er imidlertid en forholdsvis ung fest.
Det var katolikker fra Portugal der bragte karneval til Rio i det 17 århundrede, og i starten var det en fest, der var en blanding af
de europæiske,
de indfødtes og slavernes  traditioner.
Det blev en ret voldsom fest, men i slutningen af det 18. århundrede
prøvede man at etablere noget organiseret.
Indtil 1917 havde man som i Europa march melodier og lign.,
naturligvis blev det også præget af nogle af de indfødtes melodier,
men det var ikke en sambafest.
       Den første sambamelodi hørtes i 1917 og først fra 1921 taler man om Sambakarneval. I 1928 blev der oprettet samba skoler,
men først 1960-70 erne begyndte samba skolerne med at konkurrere,
og de bedste får så lov at komme at komme med i det store
optog gennem sambadromen.
 
Man ser ofte letpåklædte damer på billederne
fra Brasilien, men egentlig har flertallet af deltagerne 

meget
store dragter på, de kan veje helt op til 50 kg.
Medens flertallet af tilskuerne i Rio er turister,
vil lokal befolkningen hellere fejre en anden slags karneval.
I det nordlige Brasilien danser lokalbefolkningen på gaderne
 i de tre døgn inden fasten eller de fester i deres klubber,
nogle steder er der også optog, der ligner de europæiske meget,
  og som nok mere ligner noget af det man også kan se i f.eks. Europa
og absolut ikke det, man ser i tv fra Rio. I det sydlige Brasilien
                          fejrer man ikke så megen karneval 
som i det nordlige. 
                                 



WIEN OG VENEDIG
Wien har sine mere end 600 bal-fester,
som også er opstået af karnevallet, der i blandt det meget berømte store operabal,
med prominente fra hele verden. 
Også i Nürnberg og München er der Faschingsballer
Tidligere havde det kejserlige hof mange baller,
og i fastelavnstiden var det med masker,
en tradition som man fik fra Italien (Venedig),
nu foregår det mest uden masker
.

Venedig var tidligere en stor karnevalsby,
fra 1797 til 1979 lå det næsten stille,
men er ved at blomstre op igen.
Her er der bl.a. gadeteatre og man promenerer
fint udklædt med elegante kostumer og flotte masker
på gaderne
eller sejler udklædte på kanalerne,
 
derudover er der  store  baller.
En meget stor del af de maskeklædte er  turister
                      Wien
   
        Operabal i Wien og Masker fra Venedig
      
    Venedig3   masker   venedig rod                            

                       citron  citron2
                                   Citronfesten i Menton

                           Nicedag
                                   Blomsterfesten i Nice
    FRANKRIG
I Nice kalder man også karnevallet for  blomsterfesten,
     og man har meget store vogne,              
bl.a. udsmykket med blomster  
og om natten er de belyst.  
I en anden af Rivieraens byer  
Menton er karnevallet blevet til  citronfesten
Man har også
karneval i en del af det
 nordlige Frankrig  
deriblandt bl.a. byerne Dunkerque og Cassel. 

Paris har ikke haft karneval i mange år,  

men har startet en sommerfest,
som de kalder karneval, 
ligesom vi har gjort i Danmark.      

             


SCHWEIZ
I Schweiz bruger man den første fastekalender, d.v.s. fasten starter 40 dage før påske, medens man andre steder bruger den nyere kalender, hvor man ikke faster om søndagen, og derfor falder karneval i Schweiz 1 uge senere end andre steder.
I Schweiz er det mest optog  med megen larm  og uhyggelige masker, det er en fest efter den gamle hedenske tradition.
I Zürich er det mest maskeballer og andre sal fester.
I Basel har man optog eller Kortege, som man kalder det dér.  Det er stadig fra det oprindelige med, at man skulle jage mørket og vinteren væk  og har ikke fået det religiøse islæt.  Her er deltagerne i optoget altid udklædt så man ikke kan genkende folk. Tidligere var det kun mænd, det måtte optræde offentligt, både i det gamle Grækenland og i Shakespeares skuespil og mange steder i karnevalstraditionerne,  
er det stadig kun mænd, der optræder.
Således også i dele af Tyrol, 
hvor det stadig  kun er mænd,
der klæder sig ud.

Men børnene er meget tidligt med overalt.

djavle
Alemannischer optog i Elzach
i Sydtyskland
gras
"Græsmænd" fra Tyrol

Basel
Optog i Basel

Holland
 Optog i Maastricht

                           Belgien1  Bienche2                      Figurer fra Bienche
HOLLAND - BELGIEN
Hertogenbosch i Holland møder alle udklædt til
højmessen fastelavnssøndag,
byen har 90  karnevalsselskaber, men dette karneval har aldrig været vist i  hollandsk fjernsyn  og ikke mange i Nordholland har anelse om, at der er nogen der fejrer karneval
i det sydlige Holland

Også i en del af Belgien er der megen karneval, især i Flandern og Wallonien, og byen Bienche's karneval er kommet på UNESCOs verdensarvliste og Bienche
har man et meget fint karnevalsmuseum
.
Der findes flere karnevalsmuseer i Europa, men sikkert også andre steder,  derudover findes der også maskemuseer, der jo ikke direkte har med karneval at gøre.
I 2007 og 2008 besøgte Bonns tyske karnevalsprinser
Europarådets bygning på indbydelse
fra nogle af parlamentets medlemmer.


FASTELAVN I DANMARK
Fastelavn fejres meget forskelligt fra land til land og fra by til by
og forskellene kan være store.  Vi kan se det i vort eget lille land.
Bortset fra, at der sikkert bliver slået
katten af tønden i hele Danmark,
så kan nævnes, at man i flere byer har optog,
nogle byer i forbindelse med skibe

En del steder bliver der slået katten af tønden til hest, 
og især på landet ridder man også rundt 
og får en lille en på gårde og lignende.
På Ærø forklæder de voksne sig  og går på besøg hos hinanden og som "ukendte" fortæller de deres værter, 
hvad de mener om dem, det hele naturligvis for sjov.

tondenvekso1 Veksø4
vekso3
Veksø på Sjælland                                      

       tønden

          spejder
KATTEN AF TØNDEN
Mange af de gamle hedenske fester var et forsøg på at jage mørket,
vinteren og det onde væk og hilse solen og den nye vegetation velkommen.
Men det har også været frugtbarheds fester.  
Kvinderne, blev mange steder pisket let med friske ny udsprungne grene
for at hjælpe dem til bedre frugtbarhed.

   Fra Holland fik vi i Danmark skikken med at slå katten af tønden.
Man ville fordrive mørket og det onde, måske kunne en by slippe for pest, hvis man slog en sort kat ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa til fastelavn. Franskmændene smed de levende katte på sankthansbålet, medens tyskerne
havde et påskebål, eller de blev smidt ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene
i en tønde og når tønden gik i stykker blev katten pryglet ihjel, hvis den ikke undslap.
Denne skik med levende katte blev afskaffet i 1830'erne.
Når man var fælles om at slå det onde ihjel,
så havde det onde sværere ved at få magt,
da det ikke kunne bevises, hvem der var dræberen
I begyndelsen af firserne var en ung  dansk familie kommet til  Bonn og fandt, at der var så meget fest omkring karneval, at de ville fejre en dansk fastelavn med tøndeslagning for deres
datter og hendes tyske skolekammerater. De fik tønden sendt fra Danmark og
inviterede børnene til lørdag efter fastelavn.
Børnene kom ikke, for nu var man i fastetiden, og så skulle man ikke feste,
og kunne
heller ikke kontrollere hvad børnene fik at spise i fastetiden
   



Karneval i Tyskland

                        
Krigen     
  Karneval i Køln under krigen 
       tilskuere
                 Optog i Køln

     optog1
   
     optog3

I det katolske Tyskland fejres der karneval. 
d.v.s. øst, syd og vest medens det i det nordtyske 
kun er enkelte byer, der prøver at lave nogle optog.
Selv krigen kunne ikke stoppe karnevallet.

I det østligeTyskland fejres der megen karneval,
det var en af de traditioner man fik lov at beholde i 
det tidligere DDR. Karneval i det sydøstlige Tyskland 
er kommet fra Venedig egnen omkring 1400 tallet,
men ligner slet ikke dette i dag, de har deres egne skikke. 

I Berlin har man nu i en del år afholdt et Pinse"karneval
"  

 kaldet "Karneval der Kulturen" ,
Her deltog i 2008 ca 4000 deltagere og det er især exotiske grupper
 fra mere end 80 forskellige lande, men har ikke den store 
opbakning fra
befolkningen, der var ca. 800 000 tilskuere.
Da regeringen 
fra Bonn kom til Berlin,
har nogle af de mange,
der er flyttet med fra Rhinlandet,
startet med optog 
karnevals søndag, og i 2008 var der ca 1 mill tilskuere, 
og optoget bestod af 60 vogne, 40 fodgrupper 
og ialt 3000 personer gik med, i det 3 km lange optog,
men i modsætning til i f.eks. Køln og Bonn var meget få af tilskuerne udklædte.

I Sydtyskland forsøger man stadigt at fordrive det 
mørke og onde og vække den sovende vegetation med hekse udklædninger 
og megen larm og heksene er i flertal ved deres fastelavnsoptog.
Det kaldes det allemannische fastnacht.
Næsten alle bærer en form for bjælder for at lave larm.
Ligesom mange andre hedenske fester er blevet til kristne fester,
er en del af disse hedenske forårsskikke blevet til en kristen før faste fest.

Karnevallet i Tyskland giver hele landet en ekstra omsætning
på mere end 2,4 milliarder Euro, 
alene til sminke og tøj bliver der brugt ca 100 millioner Euro.
Køln alene regner med, at byen har en ekstra omsætning
på 500 mill euro, i anledning af karnevallet

 

        





























spillekort
Når man kender ét karneval godt og finder dét spændende, flot og sjovt, tager man som regel tilbage til det man kender,
og ikke andre steder hen.
Det mest spændende ved karneval er ofte  det

der foregår udenfor optogene,
privat eller i store sale m.m.
og det kan man kun opleve rigtigt,
hvis man kan forstå dialekterne
og fejrer sammen med lokale venner.
Adendorf
  Karneval i Rhinlandet

De største karnevalsoptog i nærheden af Danmark 
foregår i 
den tyske delstat Nordrhein-Westfalen,
 
med hovedstaden Düsseldorf
og bl.a. byerne Køln,  Bonn, 
Düsseldorf, Münster,  Wubbertal, Krefeldt og Aachen. Delstaten er på
størrelse med Jylland  og har 17  mill. indbyggere   
I Køln og omegn har man fejret en karnevals
lignende fest siden romertiden 
og det er blevet til det karneval man har i dag.

brudepar1 gaester karet
Hvert år er der karnevalister,
der gifter sig i forbindelse med
karnevallet.
Her er et brudepar
i Køln foran borgmesteren  
og senere på vej til fest,
med alle deres gæster.

                                elfte                                                                            Køln 11 november
                                         wei1
                   11 i 11 kl. 11.11                       
                 Karnevallet i Rhinlandet starter 11 november      

klokken 11 minutter over 11.
Der har tidligere  været en adventsfaste 40 dage før jul,
søndagene var ikke medtaget, og den startede 11 november.
Det falder sammen med Mortensaften, og det er formodentlig
en af grundene til, at man spiser mortens and
(i følge den tysk katolske kirke), men det er en anden historie.
Den 11 november samles, alt efter hvilken ugedag
det er, 50-200 000 udklædte mennesker i Køln 
og åbner det man kalder den 5. årstid, karnevallet.
Det har udspring i, at man havde en fest før julefasten,
men fra den 11 nov til januar ligger karnevalsløjerne stille,
de første 40 dage er jo gamle jule fastedage.
11 tallet er et symbol og bruges mange steder i karnevallet
Det nye prinsepar eller i Køln Dreigestirn
bliver præsenteret og hyldet                                        
                                                                    



Fra 11 i 11 ligger karnevallet stille indtil nytårsaften, hvor de første store fester
med udklædninger finder sted.
I tiden fra den 1. januar til askeonsdag
er der alene i Køln omkring 450 til 500 offenlige fester
, (man kan købe et lille hefte med disse) og det er enten i form af kostumeballer eller det man kalder sitzunger en form for forestillinger med musik og underholdning. 

Derudover er  der utallige små og store private foranstaltninger

 i foreninger, skoler, på lokale forsamlingssteder eller privat


soldater1
Uniformerede Karnevalskorps
underholder, bl.a. med Stippefödche
se næste billede



Stippe
Herren til venstre er Kølns
overborgmester. soldaterne
går ned i knæ, og gnider
bagdelene mod hinanden
mave
"Mavedansere "




Opera
Kølns herrekor, synger og
danser en kendt opera hvert,
år, omskrevet til karneval og
på dialekt.

        barne
      Børnene er også med                                                  
I Køln er de fleste af de mange hundrede karnevalsforeninger uniformerede korps,  der gør meget ud af, at lave parodier og gøre grin med  gammel preusisk eksersits, de går sjældent i takt og i de træudskårne geværer er der blomster i geværløbene   
I karnevalsdagene "regeres" de fleste karnevalsbyer i Tyskland ofte af narrene, der igen har en prins udvalgt af en af karnevalsforeningerne.  Borgmestrene giver "byernes nøgler" til prinserne. Nogle byer har kun prinser, andre prins og prinsesse,
medens Køln "regeres" af Dreigestirn, der består af Prins, Bonde og Jomfru.
"Jomfruen" i Kølns Dreigestirn har altid været en mand, undtagen i årene 1938 og 1939,  hvor Hitler forbød, at mænd klædte sig ud som kvinder. Hun symboliserer formodentlig den romerske kejserinde Agrippina der var født i Køln og som fik overtalt sin mand Kejser Claudius til at give Køln romerske byrettigheder
barn1


KVINDERNES KARNEVAL
Torsdag før selve karnevallet er Weiberfastnacht, kvindernes dag.
I Rhinen ved Beul i Bonn blev der vasket, især for folk fra Køln.  
Mændende sejlede tøjet frem og tilbage til Køln, og de deltog så i  karnevallet dér. Kvinderne ville også være med, derfor gjorde de oprør, tog deres vaskekar (kaldet Bütt), stod op i karret og forlangte af borgmesteren,  at de skulle have fri, så de også kunne feste.
Weiberfastnacht er startet i Bonn-Beul i 1826  og ligeledes  det at gå i der Bütt.  Ved næsten alle større eller mindre karnevals foranstaltninger er der nogen, der går i "de' Bütt" ,
for at holde en slags sjov tale.
 Både torsdag og mandag formiddag skal man regne med at al betjening i butikker, banker,  posthuse  med mere,  foregår med udklædt personale, hvis de overhovedet har åbne. Man kan gå udklædt rundt i gaderne i f.eks. Bonn og Køln fra torsdag morgen til mandag aften. Torsdag eftermiddag er alle med. Børnene fester på skolerne, kvinderne i deres foreninger  eller evt på deres arbejdsplads. Mange mænd må pænt vente med at feste  til om aftenen.  Hvis kvinderne giver dem lov.
I Beul har man ingen prins men en vaskeprinsesse (
Wäscherprinzessin)
wei3 Wei4
Bonn-Beul Narrene og vaskeprinsessen vil erobre rådhuset, og den kvindelige borgmester hjælper narrene
mod embedsmændene torsdag formiddag

forbund
Forbundsdagen med Helmuth Schmidt og Genscher

  Ippendorf2   Ippendorf
Optog i Bonn-Ippendorf,  man stopper ikke
på grund af lidt sne
I ugerne op til Karneval er der i weekenderne
 mange små optog i de mindre byer rundt omkring,  og såkaldte bydels- og skole
optog i større byer.
Fastelavns søndag og mandag er der så de store

I Düsseldorfs karnevalsoptog
deltager ofte
gæster fra ind og udland. 
Mainzer optoget er kendt for sine politiske motiver
Køln og Bonn  er de folkelige
og har så vidt muligt motto
 
og optog med aktuel lokal baggrund
.
Også i andre byer langs Rhinen 
kan der være store forskelle på optogene


                                dreigestirn                                paven
             Dreigestirn                                                      Karnevalsprins hos paven



3 af de 11 "karnevalsbud" i Køln lyder:
1. Stil dig ikke hen og tænk "vis hvad I kan", vær selv med.
    2. Prøv dit stereoanlæg af, hvis optoget går forbi dit hus, luk                   
vinduerne op og lad musikken
glæde andre denne dag
    3. Ikke for megen alkohol, glem ikke, at vi skal være et godt              
 eksempel
for ungdommen


Wei2 gadekarneval    vogn   ko
Klip fra optog   



Næsten alle karnevalselskaberne uddeler "Ordener", og der er både store flotte,
men også mere enkle.
Derudover sælger de små nåle/emblemer,
som er med til at støtte deres forskellige humanitære hjælpeforanstaltninger.
  orden    orden
                                               Egne ordener og emblemer

Hermed nogle tal fra optoget 2008
I et område i Tyskland på størrelse med Sjælland,
var der  karnevalsmandag optog i mange byer 
og tilskuerne var næsten alle udklædte.  
Af de 
større byer kan nævnes:
I Bonn var der ca 300 000 tilskuere og  3300 deltagere
  ved optoget i Dortmund ca 200 000 og i  Essen ca 375 000 tilskuere,

i Münster ca 100 000 tilskuere,  i Düsseldorf ca 1 000 000 tilskuere og 5600 deltagere,
 
i Aachen ca 250 000 tilskuere og 3500 deltagere.
   I Køln var der i 2009 mere end 1 800 000 tilskuere, 10 200 deltagere, fordelt på 99 store karnevalvogne og 124 musikgrupper, der var 99 store vogne, 87 traktore, 78 såkaldte bagagevogne og 440 heste. Derudover har Køln et stort optog søndag, hvor der var ca 800 000 tilskuere,  desuden var der et stort antal af små optog, alene i Kølns forskellige bydele,  var der mere end end 30 optog i løbet af de dage. I næsten alle byer i hele Rhinlandet med 1000 indbyggere og derover har deres eget optog.     
De der står på vognene kaster forskellige ting ud til folk
og i Køln
var det alene om mandagen i 2009
bl.a. 150 tons karameller og bolcher ,

over 700 000 plader chokolade,
over 220 000 æsker chokolade,
over 300 000 blomsterbuketter
  og tusinder af tøjdukker og andre ting
Vognene og det der blev kastet ud fra vognene alene i Køln
havde en værdi på ca 2,3 mill. euro (over 17 mill kroner)


              Kohl
    Helmuth Kohl i karnevals "tøj"

       efter optoget  
Dansk-svensk-tysk selskab
på gaden i Køln efter optoget


     tre 3000 personer arbejder på helårs basis for karnevallet i Køln.
Der sendes mange karnevalsudsendelser
i de sidste 3-4  uger især  på de regionale kanaler,
  og i
2013 sendes der i de sidste 11 dage før Askeonsdag
281 timers karnevals underholdning på de tyske Tv stationer,


En uniform til karnevalssoldaterne
koster ca. 2.500 euro, 
som soldaterne
selv må betale.
Ligeledes må de, der går med i optoget, selv betale for det de kaster,
men alligevel er der ingen mangel på deltagere. Den der bliver valgt til at være prins, der er mange der gerne vil være det, må regne med, at det koster ham selv langt over 15 000 euro at være karnevalsprins i en sæson.
 I Køln var Dreigestirn i aktion omkring 500 gange i løbet af januar og februar i festsale, på sygehuse og plejehjem m.m.  De fleste karnevalsgrupper påtager sig meget  velgørenhedsarbejde udenfor karnevalstiden.


Fastelavnstirsdag blev tidligere kaldt hvide eller fedte tirsdag, på denne dag spiste man fed mad
 og gerne bagværk der var kogt i olie og drysset med hvid sukker

En tradition som man kender, ikke blot fra karneval i Tyskland,  men over hele Europa
er at afbrænde en dukke, de kan bl.a. som i Køln området, være af strå.
Tirsdag aften  må dukken stå til regnskab for alle de synder,
som karnevals narrene har begået under karnevallet,
den bliver brændt på et stort bål..





Derefter følger askeonsdag,
tidligere gik man klædt i sæk
 og med aske i håret i fastetiden,

nu går man i kirke og bliver
 velsignet samtidig med,
 
at man af præsten får tegnet
et kors med aske i panden.


Askeonsdag er det hele forbi - nu skal der fastes
  askeonsdag
Se flere billeder

Dansk journalists oplevelser af karneval

Links til sider om karneval

danske
Fastelavn i Danmark
Veksø fastelavnsklub
Optog i Dragør og St. Magleby
link til andre danske sider om fastelavn

udenlandske
 
Tysk karneval ( sprog:tysk)

Karneval i Køln (sprog: tysk, engelsk, fransk)
Karneval i Düsseldorf 1 (sprog: tysk)
Fastnacht i Mainz  (sprog:  tysk)
       Karneval  i syd-øst Tyskland Thüringen  (sprog:tysk)
Karneval i Wasungen i Thüringen  (sprog:tysk)
  Karneval historisk set (sprog: tysk, engelsk og fransk)
Karneval-links til BE-Ne-Lux (sprog: hollandsk og andre)
  Karneval i ´s-HertogenboschHolland  (flere sprog)
Karneval i Luzern (sprog tysk)
  Karneval  i Venedig   (flere sprog)
Karneval i Nice  (sprog fransk, tysk  og engelsk)
Citronfesten i Menton (engelsk)
  Karneval i Rio   (sprog: flere sprog)
     Karneval  i Recife Brasilien  (sprog: portugisisk)
   Karneval i Cote d'Asur (sprog: engelsk)
Karneval på Grand Canaria (sprog: engelsk)
Karneval på Teneriffa1 (sprog: engelsk)
Karneval på Teneriffa2 (sprog: spansk)
Karneval i Andalusien  (sprog: engelsk)
  Fransk Guyanas karneval  (sprog: fransk)
  Karneval i Guadeloupe  (sprog: engelsk)
Links til andre karnevalsider(sprog: engelsk)

Tilbage til forsiden


Udsendelses oversigt fra 2 februar til 8 marts kan ses her